Krybdyr


Hugorm og snog


I AQUA Akvarium & Dyrepark kan du opleve levende hugorm og snog - og se forskellen på de to slangearter i Danmark. Det almindeligste krybdyr ved vandløb og søer er snogen, der er letgenkendelig på de gule nakkepletter. I sommerhalvåret findes snogen i AQUA Akvarium & Dyrepark. Ofte lægger den æg, og så kan du senere på sommeren opleve små snogeunger i AQUA Akvarium & Dyrepark. Mange mennesker kan ikke kende forskel på en snog og en hugorm, der er den eneste danske giftige slange.


Hugormetænder

Hugorm

Snog


Sumpskildpadder
 

I AQUA Akvarium & Dyrepark kan du se Europæisk Sumpskildpadde og Rødørede Terrapin. 

Af og til kan man i naturen støde på en skildpadde. Det er oftest den Rødørede Terrapin, der normalt bliver holdt som kæledyr under navnet sumpskildpadde. Disse skildpadder kan med årene blive så store, at der ikke er plads til dem i deres anlæg hjemme i stuerne. Desværre sættes en del private skildpadder ud i naturen, hvilket er ulovligt. Den Rødørede Terrapin stammer fra Nordamerika og hører ikke hjemme i den danske natur. En sjælden gang finder man den Europæiske Sumpskildpaddde i naturen. Også her er der tale om udsatte dyr.
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev