Bebyggelsen ved sø og å

De ferske vande har haft betydning for bebyggelse i forskellige former, hvilket især skal ses i tilknytning til den erhvervsmæssige udnyttelse. Bondegårde og landsbyer blev f.eks. ofte placeret dér, hvor man hensigtsmæssigt kunne anvende de højereliggende arealer til agerbrug og de lavereliggende engarealer langs sø, å og bæk til græsning og høslæt. Ofte blev landsbyens bymark og vange afgrænset af vandskel, således at de kunne indordnes i et fælles afdræningssystem.  

I middelalderen spillede ferskvandsområderne en rolle i forsvaret af voldsteder og borge, og skriftlige kilder viser, at vandmøller også hørte de store adelige gårde til. Efter middelalderen blev vand brugt som et dekorativt element på de store herregårde og slotte – f.eks. i form af rindende vand, springvand, spejlbassiner etc. Clausholm på Djursland, Ledreborg på Sjælland og Borup på Fyn er fine eksempler på herregårdenes forskellige måder at bruge vandet dekorativt på.

Også de gejstlige forstod at bruge vand. Mange middelalderlige klostre blev placeret dér, hvor man bedst kunne bruge ferskvandsområdernes ressourcer. Øm kloster er et ypperligt eksempel, og det er ikke tilfældigt, at det Det Midtjyske Søhøjland rummer en stor koncentration af klostre – de har været overordentlig dygtige til at udnytte de ferske vande som ressource, til fiskeri og vandkraft med videre. En teori går da også ud på, at brugen af vandmøller i Danmark - de første støder man på i 1100-tallet – vandt frem med klostervæsenet.
 

Bysamfund opstår

Silkeborg opstod fordi der i 1844 blev oprettet en papirfabrik, som udnyttede vandkraften. Foto : Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv

Nogle bysamfund opstod med tiden dér, hvor det var mest hensigtsmæssigt at forcere vandløb (ved broer og vad) og på steder, hvor de ferske vande spillede en rolle i vareudvekslingen mellem forskellige områder. Holstebro ved Storåen er et eksempel på det. Andre er de havne og senere bysamfund, som opstod dér, hvor åer løb i havet – f.eks. Århus, Kolding, Vejle, Køge, Horsens og Randers, der den dag i dag fungerer som en rigtig ”flodhavn”. Senere - i 1700- og 1800-tallet placerede man industrianlæg langs vandløb for at udnytte vandkraften, hvilket i enkelte tilfælde gav anledning til dannelsen af bysamfund.

Frederiksværk ved kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord blev grundlagt i 1750’erne som industrianlæg og vandmølledrift i stor skala indgik i produktionen af krudt og kanoner. Senere kom et kobbervalseværk til. Silkeborg er et andet prominent eksempel.
 

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev