Værdifulde råstoffer fra ferskvandsområder

Ferskvandsområderne har gennem årtusinder leveret værdifulde råstoffer til landet, bl.a. jernmalm, mergel, tørv og spagnum. Fra jernalderen op til 1700-tallet var vi selvforsynende med jern, der blev udvundet af myremalm fra moser og vådområder. I jernalderen udvandt man jernet i skaktovne, som man rundt om i landet har fundet talrige af. Bl.a. ved Snorup i Sydvestjylland, hvor man har fundet rester af 4-5000 skaktovne fra perioden 4. – 6. århundrede e.Kr.
 

Tørv

Tørv er et andet værdifuldt ”råstof” fra ferskvandsområderne. Tørv fra moser har gennem århundreder været en sikker brændselskilde. Under Anden verdenskrig, hvor der var begrænset adgang til kul og koks, steg produktionen stærkt og 50.000 mennesker var beskæftiget i tørveindustrien. Endnu i dag udvinder man fra områder i St. og Ll. Vildmose et andet moseprodukt – sphagnum.
 

Okker til farvning

Mindre kendt er det, at man også har kunnet bruge et andet ”råstof”, nemlig okker. Fra 1879 og 50 år frem blev okker fra bl.a. Lysbro, Salten Langsø og Jenskær bearbejdet i Danmarks eneste okkerfabrik ved Silkeborg. Okkeren blev brugt i maling.

Vandplanten Kildemos vokser i bække med op til en meters lange skud. Den blev i gamle dage brugt til at isolere fyr og ovne med. Det var rockwoolens forgænger.
 

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
 
 
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev