Ud til sø og å

I dagens sekulariserede virkelighed forbinder vi ikke noget religiøst eller helligt med søer og vandløb, selvom man ved synet af det glimtende vand nok kan lade sig drage af den mystik, som det dybe, mørke og evigt foranderlige vand rummer - eller falde hen i fordybelse og refleksion, som ellers ligger fjernt i hverdagen.

Men for mange mennesker udgør søer og vandløb et vigtig rekreativt element i en fortravlet tilværelse. Her er der rum til at dyrke sine fritidsaktiviteter eller blot slappe af og nyde naturen. Hvor søer og vandløb tidligere havde stor betydning som en bredspektret – erhvervsmæssig - ressource, ligger deres største betydning i dag i deres rekreative funktion.
 

De rekreative aktiviteter

Det startede som overklasseaktiviteter, men i løbet af 1800- og 1900-tallet blev udflugter, ferieophold, fiskeri, jagt, sejlads m.m. ved søer og vandløb en del af den folkelige, rekreative bevægelse ud i det grønne – væk fra byerne, der voksede voldsomt. Turistsejlads opstod på søer og vandløb – først ved Odense Å. Odense-borgerne drog allerede tidligt i 1800-tallet udenbys til Fruens Bøge langs Odense Å, hvor der efterhånden blev etableret sejlads, og hvor sangen ”Sejle op ad åen” – sunget første gang i 1895 - stammer fra.

På en stribe søer og vandløb blev der i løbet af 1800-og 1900-tallet etableret bådsejlads – med turistsejladsen på Himmelbjergsøerne og søerne nord for København som de mest omfangsrige. Sideløbende fulgte etablering af lystfiskerforeninger, sejlsportsklubber, kano-og kajakklubber, restaurationer og sommerhusområder - med meget mere.
 

Nyt liv i byerne

I byerne giver vand liv i parkerne og på torvene. Og vandløb, som tidligere blev gemt væk og lagt i rør under byens gader, bliver i stigende grad fritlagte – f.eks. Århus Å - så de kan indgå som vigtige elementer i skabelsen af levende og rekreative rum i byen. Også her har vandet fået - og givet - nyt liv.
 

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
 
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev