Det hellige vand

Helgenes Kilde ved Skt. Peders kirke i Øster Nykirke Sogn. Foto : Lars Nygaard Alt liv er afhængigt af vand. Derfor er det ikke mærkeligt, at vand har været dyrket i mange kulturer i forskellige skikkelser - måske fordi vandet i sig selv har en fascinerende kraft, og fordi mennesket har været dybt afhængig af vand i kilder, søer og vandløb.

Tidligt i oldtiden finder vi herhjemme vidnesbyrd om, at menneskene forbandt vand med noget religiøst. Gennem hele oldtiden ofrede man, både levende og dødt, i de ferske vande. Søer, åer, kilder og moser opslugte offergaverne - mennesker, dyr, våben, smykker og andet kostbart - til guderne. Det Midtjyske Søhøjland har afgivet mange spektakulære eksempler på offergaver – bl.a. moseligene og det store offerfund fra Illerup Å-dal - men overalt er der dukket fund frem som bevis oldtidsfolkets tro på de ferske vådområder som hellige.

Opfattelsen af og dyrkelsen af vand som noget helligt fortsatte op i tiden. Mange sværd fra middelalderen er således fundet i sø, å eller kildevæld, hvilket tyder på, at man selv efter kristendommens indførelse er fortsat med at ofre i de ferskvand. I middelalderen valfartede man til de mange helligkilder landet over, og det fortsatte man med langt op i 1800-tallet - nogle steder udviklede kildedyrkelsen sig til store, folkelige markeder. Forlystelsesetablissementet Bakken ved København er således en videreudvikling af den folkelige dyrkelse af Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven!
 

Sagn og overtro

Folkemindesamlernes omfattende samling af sagn og fortællinger viser, at der blandt almuen har været mange forestillinger om mystiske kræfter og skikkelser, som befolkede søer, vandløb og moser - forestillinger, som går langt tilbage i tiden og som endnu florerede i 1800-tallet. Mosekonen, lindorme, åmanden og den lange hest er nogle af de skikkelser, man støder på i forskellige sagn og fortællinger.

Særligt kendt er den farlige åmand, der hvert år kræver et menneskeliv. Om Liver Å i Vendsyssel kunne folkemindesamleren Evald Tang Kristensen således berette, at ”den har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord : ”Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen”. Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skæbne, thi det har ingen ro på sig, før det kommer ned i åen”. Tilsvarende beretning optræder flere steder landet over.
 

Sjellebrostenen

I 1951 afdækkede Nationalmuseet en to meter høj sted ved Alling Å med en drabelig maske, som måske viser en åmand. Sjellebrostenen har stået på et sted, hvor man fra oldtiden og fremefter har krydset åen og den bagvedliggende eng. Maskestenen stammer fra slutningen af vikingetiden. Måske har den skullet beskytte de vejfarende mod åmanden, som blev "bundet i stenen"?
 

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev