At krydse de ferske vådområder

I dag er det vanskeligt at forestille sig, men tidligere kunne det være forbundet med livsfare at krydse de ferske vådområder. Da Kong Hans i januar 1513 var på vej fra Ribe til Ålborg styrtede han med hesten ved et vadested over Skjern Å og som følge heraf blev han så syg, at han døde ved ankomsten til Ålborg. Helt så slemt gik det ikke Christian 4., da hans vogn på vej til Køge en efterårsaften væltede, da den skulle passere Snogebæk. Navnet på den bro, der senere blev opført på stedet, ”Onde aftens bro” fastholder endnu erindringen om det kongelige uheld.

Netop de vanskelige passable forhold ved vandløb gjorde, at man ofte lod vejene følge vandskellene i landskabet på deres rute fra landsby til landsby – på den måde kunne man lettere komme tørskoet af sted.

Den dag i dag følger mange store og små veje de gamle vejes forløb og ferskvandsområderne har således haft betydning for, hvor vi kommer kørende i dag.
 

Vigtige kommunikationsveje

I dag spiller de ferske vande ingen transportmæssig rolle, men tidligere fungerede søer og åer som vigtige kommunikationsveje. Det gjorde sig særligt gældende i de ældste oldtidsperioder, hvor landet var bevokset med tæt urskov og med mange søer og vidtstrakte sumpområder. I et sådant landskab var transport og færdsel ad vandvejene næsten en nødvendighed for at komme rundt i territorierne og for at opretholde den sociale kontakt mellem befolkningsgrupperne. Fund af årer og stammebåde vidner om oldtidsfolkets transport på søer og vandløb.

Men også i senere perioder brugte man flittigt søer og vandløb som transportveje fordi det var billigere end landværts transport. I det omfang landeveje overhovedet eksisterede, var de oftest af ringe beskaffenhed og køretøjernes kapacitet var begrænset. Det var nemmere og billigere at transportere større godsmængder på pramme ad vandvejen. Pramfarten på Gudenåen er velkendt, men der har været pramfart på en lang række vandløb herhjemme.
 

Pramfart på vandløb

Pramfart på Gudenåen. Foto : Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Ribe, Tønder og Varde blev i vikingetid og tidlig middelalder alle anlagt ved åer et stykke inde bag kysten og transporten fra åhavnen til kysten var med datidens relativt lette fartøjer ikke noget problem. Også på Ryå i Vendsyssel, Esrum Kanal og Suså på Sjælland har der været pramfart. I 1800-tallet gravede man nogle steder kanaler for at fremme pramfarten, bl.a. i Odense, Næstved og ved Esrum. Esrum Kanal blev i årene 1802-05 anlagt fra Esrum Sø og ud til Kattegat for at transportere brænde og tømmer fra Gribskov ud til kysten.

I takt med at mere effektive landbaserede transportformer vandt frem, mistede pramfarten betydning – særligt jernbanenettets udbygning fra slutningen af 1800-tallet udkonkurrerede efterhånden pramfarten.
 

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev