De ældste vandmøller

Allerede fra tidlig middelalder har man med vandmøllerne forstået at udnytte vandløbenes energi og det fortsatte i tiden frem. Kong Valdemar Atterdag ville ikke acceptere at åerne løb i havet ”uden først at have gjort landsgavn", hvorfor han lod opføre mange kongelige vandmøller og mølleriet havde af flere grunde kongemagtens bevågenhed.

I 1800-tallet opmuntrede man fra statens side til at opføre de såkaldte handelsmøller, der malede korn med salg for øje og møllere fik mulighed for at søge tilskud til at udvikle bedre møller og møllemaskiner.
 

Vandkraften og de første industrianlæg

I 1700- og 1800-tallet spillede vandkraften en stor rolle for de første industrianlæg, som skød op ved flere vandløb herhjemme, bl.a. ved Mølleåen ved København, i Vejle Å-dal og Gudenå-systemet. Jern, klæder, papir og pap var blandt de produkter, som vandkraften var med til at fremstille. Endnu i midten af 1800-tallet trak de stabile vandhjul maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker, men da århundredet klingede ud, var vandets tid som energikilde i industrien ved at være forbi, da dampkraften vandt frem. Men processen blev langstrakt, fordi vandenergi var billigt og fordi dens udnyttelse blev forbedret gennem konstruktion af bedre vandhjul og turbiner.
 

Elproduktion

Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk. Foto : C.V.Otterstrøm.1924. Til gengæld fik vandkraft en ny renæssance i 1900-tallet, da gamle vandmøller begyndte at producere el og da store el-producerende vandkraftværker så dagens lys ved flere jyske vandløb. Bl.a. Tangeværket, som i de første år efter åbningen i 1921 forsynede 22% af Jyllands forbrugere med elektricitet.

I dag spiller vandkraft en ubetydelig rolle i elproduktionen og slet ingen i øvrig produktion. Men tilbage står en række kulturhistorisk værdifulde og bevaringsværdige bygninger – vandmøller, industrianlæg og elkraftværker – som vidner om en epoke, hvor vandkraft spillede en stor rolle som energikilde.

De ferske vandes kulturhistorie

"De ferske vandes kulturhistorie". 405 s. Stort format. ISBN nr. 87-91355-09-5. Kan bestilles i boghandelen eller hos AQUA på tlf 89 21 21 89 eller aqua@fvc.dk
 
Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2187

Tilmeld nyhedsbrev