Nyt fra naturen

Den sidste weekend i januar blev der for 7. gang optalt ørne i hele landet. Resultatet blev en tangering af sidste års rekord med ca. 300 fugle: 290 havørne og 9 kongeørne. Ligesom sidste år blev langt de fleste set i den sydøstlige del af landet. Fyn og Jylland var tyndere repræsenteret. Til gengæld blev 8 af kongeørnene set i det nordlige Jylland. Her i Søhøjlandet blev det til 2-4 havørne ved Mossø.

Søndag den 19. februar er "Ørnens Dag". Her arrangerer Ornitologisk Forening ørneture overalt i landet. I Søhøjlandet går turen til Skanderborg Sø.

Læs invitation på dette link: http://www.dofoj.dk/ture-og-moeder/

Hvis du vil se resultatet af ørnetællingen på kort kan du se det på dette link: http://www.dof.dk/nyhedsbillede.php?nyhedsbillede_id=2462

Hvor er vore toppede lappedykkere? Det spørgsmål meldte sig i foråret, da vi kun oplevede få og spredte lappedykkerpar i Silkeborg-søerne.

Her er antallet af toppede lappedykkere normalt så stort, at der visse steder kan dannes kolonier med 12-15 par indenfor et lille område. Men i dette forår skulle man næsten lede efter dem. Da ungerne begyndte at dukke frem på søerne, viste det sig, at hvert par kun fodrede på 1 unge. De øvrige unger i hvert kuld er simpelthen blevet "ofret" på bekostning af den ene. Disse iagttagelser fra Silkeborg-søerne er ikke enestående. Meldinger fra andre dele af landet viser samme tendens, hvilket peger i retning af en almén nedgang i mængden af føde (= småfisk). Årsagen kan måske findes i de foregående to isvintre, der kan have taget livet af mange af søernes fisk.

Den toppede lappedykker er dog stadig vor mest almindelige lappedykker. Under normale omstændigheder huser de danske søer ca. 4.000 par.

Hver vinter arrangerer Dansk Ornitologisk Forening ørnetælling i landet. Indenfor de sidste 15 år er antallet af ørne bare blevet større og større. Denne vinter har man opgjort antallet af overvintrende havørne til 300. De fleste i den østlige og sydlige del af landet. I Jylland blev antallet "kun" på 37 havørne. Til gengæld var det også i Jylland, man så de 4 eneste kongeørne, der er næsten ligeså store som havørnen.

De mange ørne er ganske enkelt rekord. Aldrig tidligere har man registreret så mange ørne i landet på én gang. Årsagen skal nok findes i den hårde vinter, der har presset havørne fra Skandinavien længere sydpå, men samtidig er antallet af ynglepar herhjemme også forøget. Siden 1995 er antallet af ynglepar af havørn steget til 37 (år 2010) - heraf 2 par omkring Det Midtjyske Søhøjland. I den periode er der kommet 233 unger på vingerne.

Isfuglen er gået tilbage med 66%. Den lange vinter 2009-2010 har været hård for vores overvintrende fugle. Af Dansk Ornitologisk Forenings 1 millioner observationer i 2010 har man lavet en statistisk opgørelse, der viser tilbagegang fra 12 - 66% på udvalgte arter. Her ser du 6 af de hårdt ramte arter og deres tilbagegang i procent:

Isfugl -66%
Gærdesmutte -52%
Fiskehejre -48%
Slørugle -59%
Blishøne -20%
Knopsvane -12%

Hvor meget den hårde start på vinteren 2011 har betydet for den trængte bestand kendes endnu ikke, men man kan frygte at f.eks. isfuglen er gået yderligere tilbage.

Til gengæld vil de næste års små generationer have bedre muligheder for at finde føde og egnede levesteder, så bestandene skal nok komme på fode igen. Men lige nu ser vore vinterfugle nok frem til en fortsat vinter uden frost og sne.

Plante- og dyrelivet i danske åer og bække bliver rigere, når også vegetationen langs vandløbenes brinker er rig og varieret. Det viser analyser fra DMU's rapport "Vandmiljø og Natur 2009".

Ifølge rapporten skyldes den positive effekt delvist, at flere bredplanter kan brede sig ud i vandløbet, hvor de kan danne levesteder for vandets smådyr. Dette gælder til en vis grad også for ørredyngel. Men den varierede plantevækst på land er også med til at yde bedre muligheder for føde, skjul og sværmeri før parring for de voksne vandinsekter.

Det bliver stadigt sværere at se forskel på de rene og de forurenede søer her i Søhøjlandet. Både sidste år og i år har de søer, vi plejer at kalde forurenede, været usædvanligt klare. Så klare, at bundplanter kan nyde godt af det sollys, der nu når ned på bunden.

I Brassø blev der 9. juni 2007 iagttaget en hel lille ø af kruset vandaks, der fra ca. 3 meters dybde havde fået sendt deres lange stængler helt op til overfladen.

Årsagen til det klare vand skal nok findes i det tørre forår med ringe udvaskning af næringsstoffer fra omgivelserne. Det betyder færre alger og dermed bedre sigt og lys igennem vandet.

På en vintertur langs vore midtjyske søer vil man kunne finde en stor svømmefugl med lys kropsside og mørkt hoved. Det er den store skallesluger. Som navnet antyder er skalleslugeren en fisker, og er man heldig, kan man opleve dem udføre fiskeri i flok. På en lang række pisker de henover vandet, og på et givet tidspunkt dykker hele flokken - ned i det herlige spisekammer af sammenjagede fisk.

På trods af størrelsen, så yngler skalleslugeren i hule træer. De fleste af vore få ynglefugle i Danmark yngler da også i opsatte redekasser.

Mange døde alke er i den senere tid drevet ind til den jyske østkyst. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser kan årsagen tilskrives fødemangel i Kattegat. Også andre "havfiskere" er nemlig trængt. Det gælder rider, havterner, lomvier, lunder - og skarver.

Forklaringen er sandsynligvis ændringer i havets økosystem. Indenfor de sidste 10 år viser data, at havtemperaturene i Nordatlanten er steget med 0,9 grader. Dette bevirker, at en lille vandloppe, der er småfiskenes vigtigste føde, er gået stærkt tilbage. Tilbagegangen forplanter sig til havfuglene, da de er helt afhængige af de vandloppespisende småfisk som for eksempel tobis.

For første gang i 30 år er der nu blevet registreret en odder på Fyn. Uheldigvis var det en overkørt odder på landevejen mellem Odense og Fåborg. Den trafikdræbte odder skal nu undersøges for at finde frem til dens egentlige hjemstavn: Er det en jysk eller sjællandsk odder? Sandsynligheden taler for, at det er en ung han, der er blevet trængt i den jyske bestand, som har udviklet sig gunstigt i de sidste 10-15 år. I dag anslår man forsigtigt odderbestanden til at være på omkring 1500 oddere i Jylland.

Det er første gang i 30 år, man har registreret oddere på Fyn, og lokaliteten vil nu blive undersøgt nøjere for evt. flere oddere i området.

Ungerne fra isfuglenes første kuld er nu på vingerne. Og det er nu, du har de bedste muligheder for at se den farvestrålende fugl flyve som en blå pil hen over vandoverfladen med en hastighed op til 60 km/t.

Hvert af isfuglens kuld kan være på 6-8 unger, og de får nu et par dages ”undervisning” i at fange deres egne fisk. Derefter bliver de fordrevet fra forældrenes territorium, og må nu klare sig selv.
Forældrene går derimod i gang med næste kuld, som er flyvefærdige engang i august.

2009 bliver et helt stort frøår - et oldenår. De fleste træer bugner af frø som skal være med til at sikre kommende generationer. Men de mange frø kan også være med til at tiltrække store flokke af frøspisende fugle i løbet af den kommende vinter. Bl. a. kvækerfinker og bogfinker.

Hvad er så smukt og væsentligt i naturen i Søhøjlandet, at det bør være med i hele Danmarks Naturkanon, som skal skrives i 2009. Her er et par emner:

• Den blå isfugl
• Gudenåen der slynger sig af sted
• Nordstjernen på nattehimlen
• kridhvidt kvartssand i undergrunden
• eller den lynhurtige odder?

Det er tanken, at danskerne - blandt andet via debatten på hjemmesiden www.naturkanonen.dk - selv skal være med til at bestemme hvad de mener der er så vigtigt at det skal med i fremtidens naturkanon.

Hjemmesiden er åben for forslag frem til foråret 2009. Herefter vil eksperter udvælge, hvad der skal med. Den endelige naturkanon forventes klar til præsentation i løbet af efteråret 2009.

Netop nu kan man opleve det imponerende syn af 500-550 sangsvaner, der hver aften ved skumrngstid flyver til overnatning på Sminge Sø. I dagtimerne opholder de sig på nærliggende marker. Her ligger de og sparer på deres opbyggede energireserver, og selv om Sminge Sø i øjeblikket er isbelagt, byder deres instinkter dem alligevel at flyve ud på søen som et beskyttet opholdssted mod nattens rovdyr.

Sangsvaner er almindelige vintergæster fra det nordlige Skandinavien og Sibirien. De kendes fra vores egen knopsvane på det gul-sorte næb og en mere rank og lige hals. Deres navn har de fra de trompeterende kaldelyde, de ofte lader høre, både når de flyver, og når de er på jorden.

Sangsvanerne kan opleves fra fugletårnet på vestsiden af Sminge Sø.

Siden 2006 har man kunnet ”bestige bjerge” i Søhøjlandet og blive registreret på hjemmesiden www.bestigbjerge.dk.

Man har indtil nu kunnet bestige 10 bjergtoppe på over 100 meter – lige fra Ejer Bavnehøj til Sindbjerg. Og interessen har været så stor, at der til dato samlet er ”klatret” over 108 højdekilometer.
Nu er der kommet 5 nye bjergtoppe til listen: Duedalsbjerg i Silkeborg kommune, Bjørnebjerge og Ørnekol i Skanderborg kommune og Purhøj og Toftehøj i Horsens kommune. Samlet kan man nu bestige bjerge i Søhøjlandet på 982 højdemeter, hvis man gennemfører alle ”bjergene”. Dermed kan man også komme i ”Hall of Fame”.

Fossekarlen er det norske navn for vores danske vintergæst, vandstæren - den lille sortbrune fugl med den store hvide hagesmæk. Den ses ved vore hurtigt strømmende vandløb, hvor den spadserer på bunden op mod strømmen for at søge efter små vandinsekter. Det strømmende vand er med til at holde den presset ned mod bunden.
Man ser den gerne langs bredden eller på sten ude i vandløbet. Her sidder den og knikser op og ned, og pludselig hopper den ud i vandet og forsvinder under overfladen. Tilbage på stenen har den måske efterladt en afslørende hvid klat.

Oplagte steder at se den er ved Lystrup Å, ved Funder Å eller ved Klostermølle

Mandag den 8. nov. blev en ung odder fundet død ved Ørnsø. Indtil nu har AQUA fået indleveret 17 døde oddere her fra i området. Alle disse bliver videresendt til Zoologisk Museum i København. Her kan de så undersøges yderligere. Fundene bekræfter, at odderbestanden er i fremgang .

Odderne omkommer af flere forskellige årsager. Trafikdrab, drukning og miljøgifte er nogle hovedårsagerne. Trafikdrab sker, fordi odderen ikke kan lide at svømme under en bro og derfor løber op over vejen. I dag bygges der et fortov af træ ind under broen til dem.

Prøv at kigge efter spor fra odderen. Den markerer sit territorium med ekskrementer. De er små, gråsorte og indeholder mange fiskeskæl og fiskeben. De er slimede og lidt sødligt duftende og ligger altid helt ude ved vandkanten.

Tirsdag den 22. januar 2007 opstod der panik i AQUA's park. Parkens fugle flaksede og larmede, og da AQUA's naturvejleder Lars Nygaard kiggede op i luften, så han årsagen: En havørn kom svævende i ca. 75 meters højde fra sydøst. Hen over parken tog den et sving og svævede rundt et par gange, inden den fortsatte ud over Silkeborg-søerne. Ænderne slap altså med forskrækkelsen denne gang. Men hvornår kommer den igen?

Havørne ses stadig oftere i Søhøjlandet om vinteren. Søndag den 20/1 blev der sat rekord. Den dag blev der nemlig set hele 5 havørne i Mossø-Salten Langsø området - 3 yngre fugle og 2 gamle med den karakteristiske hvide hale.

Den 31. maj 2007 blev det endeligt konstateret, at et par sangsvaner har ynglet i Bøllingsø. Der blev de stolte forældrefugle set med 3 unger ude i søen. Det er først 2. gang at et par vilde sangsvaner har ynglet i Danmark. Udover Bøllingsø har der også været ynglefund i en nordjysk mose.

Sangsvanen yngler ellers i det nordlige Skandinavien og i Sibirien, men i Sydsverige har der indenfor den sidste snes år dannet sig en bestand på over 100 ynglepar. Det er sandsynligvis disse fugle, der nu er ved at sprede sig - blandt andet til Søhøjlandet.

Sangsvanen kendes fra vores hjemlige knopsvane på det gul-sorte næb og en mere opret hals. Og desuden på dens trompeterende kald.

Sandarterne i Mossø er på "slankekur". De mange sandarter, der var i Mossø sidste år har forædt sig på søens fredfisk. Og det i en grad, så mængden af skaller og brasen er gået voldsomt tilbage. De sandarter, der nu fanges i Mossø har derfor knap med føde og er tynde og magre.

At der kun er få fredfisk tilbage i Mossø kan måske betyde, at søen i år ikke får så stor algevækst, som i nogle somre, da smådyrene nu har fred til at æde af algerne.

I disse dage (forår 2007) opsættes 8-10 redekasser til vandstære i Søhøjlandets vandløb. I første omgang i Funder Å og i Linå. Hensigten er at få de vandstære, der besøger os om vinteren til at blive her som ynglefugle.

Vandstæren yngler kun sjældent her i landet. Den kræver hurtigt rindende vand med masser af vandinsekter. Tidligere har den ynglet ved Lystrupminde et par gange. Men i Århus Amt er oftest Giber Å, der har lagt vand til den spændende fugl. Hvis ikke der går vandstær i kasserne, kan en anden spændende fugl måske få glæde af dem - nemlig den langhalede bjergvipstjert.

Her om vinteren kan man opleve småflokke af korsnæb der sidder og æder frø fra grankoglerne.
Korsnæb er en lidt plump bygget finke. Hannerne er røde, hunnerne grønne. Dens næbspidser krydser, så det ser helt forkert ud. Men næbbet er et specialredskab til at åbne grankogler. Med næbspidserne vrides koglen åben, og den kan snuppe frøene.

Koglefrø er den vigtigste føde for korsnæb, og netop nu er de modne. Derfor har korsnæbbene valgt at yngle om vinteren. I nåleskovene kan man nu høre hannernes forsigtige dæmpede sang.

Netop her om vinteren kan man se forskellige flokke af invasionsfugle, der kommer fra det nordlige Skandinavien eller sågar helt fra Sibirien. Nogle år kommer der mange fugle – andre år knap så mange. Det kan dreje sig om kvækerfinker, korsnæb, eller den flotte silkehale.

Silkehalerne har meldt deres ankomst med mindre flokke her i det østjyske. De nyder godt af bær fra f.eks. røn eller fra hyben.
Men pludselig er silkehalerne væk igen. Det er nemlig en nomadefugl, der strejfer rundt i Europa vinteren igennem. Så nyd synet af fuglen og dens fine bjældeklangs-lyd, mens vi har den på besøg.