Udstillinger i AQUA

Foruden de store akvariesøer og terrarier byder AQUA Akvarium & Dyrepark på flere temaudstillinger om specielle emner inden for natur, miljø og kultur ved de danske søer og vandløb.

    
 

2. sal: Oplev Gudenåen

Se, om du kan springe lige så højt som en laks eller flyve lige så præcist som en isfugl med de interaktive spil.

Som Danmarks længste vandløb er åen hjemsted for utallige arter, og den fremstår desuden som et vigtigt kultursymbol i den danske historie. Udstillingen giver jer oplevelser i Gudenåens natur og kulturhistorie.

Dyk ned i Gudenåen fra sit udspring i Tinnet Krat på den jyske højderyg og til sit udløb i Randers Fjord. Gennem fem zoner giver udstillingen mulighed for at opleve Gudenåens forløb på en helt ny måde med alle dens vidt forskellige udtryk - fra myldrende ur-insekter til lurende gedder og fra piblende kildevand til mægtig vandstrøm.

1. sal: Padder og krybdyr

Oplev mange af de danske padder og krybdyr på ét sted. Kom tæt på hugorm, snog, salamander, frøer og skrubtudser.

Stuen: Rør ved fiskene

Udstillingerne er ”i børnehøjde” og fiskene kan du både se og ikke mindst røre. Hvis du altså tør?

Stuen: Vandreudstilling: Den fantastiske ål

Opdag den usædvanlige livscyklus og kultur, der omgiver en af vores mest truede fiskearter. Lær om, hvorfor den er i så drastisk tilbagegang og hvad der bliver gjort for at redde den. Stil skarpt på den slimede overflade i stetoskopet og se, om du kan få øje på dem i det lille rørebassin, når de graver sig ned i sandet.

Kælder: Mørkeakvarium – de nataktive dyr

Dyk ned i AQUA’s mørkeakvarium og kom tæt på nataktive dyr. Her møder du store ål og maller i akvariet, kommer inden for i fiskerens hytte og kan hente viden om ålen og dens vandringer, fantastiske lugtesans og meget mere.

 

 

Bliv venner med os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Se vores film på YouTube
Følg os på Instagram
Giv os en anmeldelse på Tripadvisor
AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8921 2189

Tilmeld nyhedsbrev